Spis vildt i sæson
Fantastisk Frisk-universet tilbyder smagfuldt vildt i sæson, som vi får leveret af vores udvalgte leverandør Kivan Food. Dermed kan du finde et bredt udvalg af lækkert vildtkød fra såvel gråand, fasaner og skovduer som vildtlevende krondyr, dådyr og rådyr, når vildtsæsonen er i gang.
Vildtkød er typisk kendetegnet ved at have en intens smag og en karakteristisk, dyb rød farve. De forskellige udskæringer tilbyder forskellige egenskaber og smage, og det giver noget at arbejde med i køkkenet. I de køkkener, der ønsker at skære ned på mængden af kød, kan vildt også være et godt alternativ, idet du kan opnå god smag med mindre mængder.
Fælles for vildtkødet fra Kivan Food A/S er, at det ofte kommer direkte fra lokale gods, hvor fugle- og dyrevildt afhentes, når jægerne har afholdt deres jagtparader. I kølebiler transporteres det nedlagte vildt til vildtopskæringen i Næstved, hvor en autoriseret dyrlæge vurderer og tjekker kødets kvalitet. Det godkendte vildtkød forberedes herefter til salg, hvor det pakkes og sendes ud til landets køkkener.
Vores samarbejde med Kivan Food gør det desuden let at sætte vildt på menuen. I løbet af vildtsæsonen kan du, hvis du afgiver din bestilling inden kl. 10, modtage dit vildtkød allerede næstkommende leveringsdag. Lettere bliver det ikke at få friskskudt vildt.
Om virksomheden
Velkommen til Fantastisk Frisk – AB Catering, BC Catering og incos univers af friske kvalitetsvarer. Hos Fantastisk Frisk finder du et bredt udvalg af råvarer, som sikrer høj kvalitet i dit køkken. Friskhed og et bredt vareudvalg er dybt forankrede temaer i konceptet, mens vi også lægger stor vægt på at følge den danske sæson. Derfor er Fantastisk Frisk også stedet, hvor du kan gå på opdagelse i sæsonrigtige og velsmagende varer. Lokalt nærvær er ligeledes helt centralt for os. Det gælder både ift. vores tilgængelighed for vores kunder og i forhold til udvælgelsen af leverandører fra hele Danmark. Vi har hele tiden fokus på nye innovative og bæredygtige tiltag, som kan lette hverdagen i det professionelle køkken. Du finder os i hjertet af messehallen, hvor vores engagerede konsulenter står klar til at fortælle mere om dine muligheder inden for Fantastisk Frisk-universet.
Se mere om Fantastisk FriskFind vej
Gigantium er beliggende ved afkørsel 26 fra motorvejen, og der er masser af parkering på grunden.
Gratis bus til Cateringmesse Nord
Har du billet til Cateringmesse Nord, så får du busturen helt gratis. Vis blot din indgangsbillet til chaufføren – der er nemlig gode busforbindelser til Gigantium. Busrute 2 kører til Gigantium fra centrum af Aalborg ad busvejen/universitetskorridoren, hvorved passagerer sættes af ved Gigantium Syd (Indgang Øst).
Linje 12 kører til og fra stoppestedet ved Einsteins Boulevard ca. 200 meter fra Gigantium.