SUKKERFRI, ØKOLOGISK SODAVAND – ENDELIG!

Endelig er det muligt at lave økologiske sukkerfri sodavand.

Det har hidtil ikke været tilladt i EU at anvende sukkerfrie sødemidler i økologiske læskedrikke, men nye regler gør det nu muligt, hvis drikken indeholder te. Det betyder, at vi I Naturfrisk endelig kan lancere sukkerfrie økologiske sodavand – eller rettere iste med bobler.

Vi har arbejdet længe på at finde den rette opskrift og er landet på en kombination af de naturlige sødemidler stevia og erythritol, som giver en smag, der kan måle sig med konventionelle sukkerfri alternativer.
Stevia er en krydderurt, mens erythritol er et sukkeralkohol, der findes naturligt i frugt og fermenterede fødevarer. Begge påvirker hverken blodsukker eller insulin og har derfor længe været populære blandt diabetikere. Sodavandene er sukkerfri, men indeholder dog en smule kalorier.

Vi lancerer to nye varianter i Naturfrisk-serien: Sukkerfri Colabrus og Sukkerfri Hindbærbrus – to af vores mest populære smage med sukker.

Motiverne er som vanligt fredede eller sjældne dyr, nemlig henholdsvis grævling og pileløvstæge.

Stand

Naturfrisk - Ørbæk Bryggeri

+45 65 33 32 11

[email protected]

Følg os på

https://naturfriskgroup.com/

Om virksomheden

Naturfrisk Group er en østfynsk drikkevareproducent som siden 1997 har produceret økologiske drikkevarer. I dag tilbyder Naturfrisk over 100 forskellige økologiske læskedrikke, øl og spiritus produceret i henholdsvis Ørbæk eller Nyborg under de fire varemærker: Ørbæk Bryggeri, Naturfrisk, Macarn og Nyborg Destilleri.

Se mere om Naturfrisk - Ørbæk Bryggeri

Book din gratis billet i dag

Du kan se frem til faglig sparring, ny inspiration og
fristende smagsprøver fra vores udvalgte leverandører

25. FEBRUAR 2026

GIGANTIUM AALBORG


book din billet