En hyldest til det gamle håndværk

I vores univers af friske råvarer finder du Einar Christensen, som er vores nøje udvalgte leverandør af smagfulde varm- og koldrøget fisk.

Einar Christensen Fiskerøgeri blev grundlagt i 1912 og er et traditionsfyldt røgeri beliggende på den gamle fiskehavn i Aarhus. Her har gode råvarer og solidt håndværk altid været i centrum, og man sætter en ære i at værne om den gode, håndlavede kvalitet.

Ejer og røgmester Simon Grøndal og partner Michael Haas gør hver dag en dyd ud af at hylde det gamle håndværk. Fiskene bliver røget på samme måde som for over 100 år siden, og man gør sig umage i alle processer. At fiskene røges på traditionel vis, betyder også, at der ofte kun anvendes salt og røg fra bøgeflis til forarbejdningen. Dermed formår de at skabe en perfekt balance mellem salt, fisk og røg.

Produkterne fra Einar Christensen Fiskerøgeri er kendte for at have en undertone af salt og røg, mens fiskens smag er den fremhærskende. Hvert parti røget fisk smages altid til, så du er sikker på at få en ensartet kvalitet i forhold til både smag og tekstur. De friske fisk er desuden certificerede og kommer direkte fra kendte fiskehandlere på Aarhus Havn.

Stand 162

Fantastisk Frisk

Følg os på

https://fantastiskfrisk.dk

Om virksomheden

Velkommen til Fantastisk Frisk – AB Catering, BC Catering og incos univers af friske kvalitetsvarer. Hos Fantastisk Frisk finder du et bredt udvalg af råvarer, som sikrer høj kvalitet i dit køkken. Friskhed og et bredt vareudvalg er dybt forankrede temaer i konceptet, mens vi også lægger stor vægt på at følge den danske sæson. Derfor er Fantastisk Frisk også stedet, hvor du kan gå på opdagelse i sæsonrigtige og velsmagende varer. Lokalt nærvær er ligeledes helt centralt for os. Det gælder både ift. vores tilgængelighed for vores kunder og i forhold til udvælgelsen af leverandører fra hele Danmark. Vi har hele tiden fokus på nye innovative og bæredygtige tiltag, som kan lette hverdagen i det professionelle køkken. Du finder os i hjertet af messehallen, hvor vores engagerede konsulenter står klar til at fortælle mere om dine muligheder inden for Fantastisk Frisk-universet.

Se mere om Fantastisk Frisk

Find vej

Gigantium er beliggende ved afkørsel 26 fra motorvejen, og der er masser af parkering på grunden.

Gratis bus til Cateringmesse Nord
Har du billet til Cateringmesse Nord, så får du busturen helt gratis. Vis blot din indgangsbillet til chaufføren – der er nemlig gode busforbindelser til Gigantium. Busrute 2 kører til Gigantium fra centrum af Aalborg ad busvejen/universitetskorridoren, hvorved passagerer sættes af ved Gigantium Syd (Indgang Øst).

Linje 12 kører til og fra stoppestedet ved Einsteins Boulevard ca. 200 meter fra Gigantium.