![](https://cateringmessenord.dk/wp-content/uploads/2025/02/11090-Graesmaelk-BrownBoard-GS1-u-hjerter-CMYK.jpg)
Thise Græsmælk 4,2% 1L
Køerne der levere græsmælk æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken – alt det som koens fordøjelsessystem er designet til at fordøje. De får intet korn og majs eller andet som kan spises af mennesker – vi kalder det "Feed no food". Når køerne kun får græs falder mælkeydelsen med ca. 25% og derfor får Thises landmænd, som leverer græsmælk, en højere pris for mælken. Køerne har i øvrigt 40 % mere plads end kravene i det økologiske regelsæt. Thise Græsmælk bygger på drømme og idéer om en helt ny måde at producere fødevarer på.
Om virksomheden
Kompromisløs økologisk kvalitet. I dag virker det uforståeligt, men da Thise Mejeri bliver grundlagt i 1988, er der ingen der tør satse på økologi. Hverken politikere, butikker eller mejeriselskaberne Alligevel sætter syv naive øko-idealister sig omkring et spisebord en sen aften i Nordvestjylland, og beslutter sig sammen med en mejeribestyrer fra et mindre landsbymejeri, for at starte Thise Mejeri. For de otte omkring bordet handler det om to ting: Selvstændighed og økologi. At de som herrer i eget hus endelig kan udleve drømmen og drive økologiske landbrug og producere økologiske mejeriprodukter af fineste kvalitet. Også selvom Danmark måske ikke er klar til det. Vi tror på økologien. Alle som én. Vi brænder for den, arbejder med den og udvikler os gennem den. Alle leverandører af mælk til Thise er kompromisløse økologer, der kan deres håndværk til fingerspidserne, så du kan få den bedste økologiske kvalitet. Alle Thises andelshavere er stoppet med at fodre deres køer, ungdyr og kalve med soja Nu fodres dyrene i stedet for med andre proteinafgrøder såsom heste-bønner
Se mere om Thise Mejeri